Så vigtig er motorsport for samfundet
Prins Joachim var onsdag på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby for at se de studerendes forberedelser til næste uges Shell Eco-Marathon i Rotterdam. De studerende er i gang med de sidste tilretninger på den specialbyggede bil, som de håber, de kan tilbagelægge 650 kilometer i på bare en liter brændstof.
Den motorsportsinteresserede prins var stærkt begejstret over de unges arbejde og forklarede dem, hvor vigtigt netop deres arbejde, med at optimere ydeevnen og reducere brændstofforbruget i deres konkurrence-bil, er. Han fremhævede også, hvor vigtig udviklingen i motorsport generelt er for hele samfundet.
"Der er to ting, der har skabt den mobilitet, vi i dag tager for givet. Den ene er krig - den anden motorsport. Motorsporten er den største udvikler af det, vi kører i i dag. Eksempelvis den nye genindvending der er for brændselssystemerne i Formel 1. Den vil nok være en standartvare i autoindustrien om fem år," sagde
han til Lokalavisen.dk.
Se tv-interview med prinsen: KLIK HER