Vandt pengene 20.000 gange igen
Hvorfor satsede jeg dog ikke lidt mere? Sådan spørger Jørgen Andersen fra Esbjerg sikkert sig selv, efter han for halvanden uge siden tjente mere end 60.000 kroner på en Oddset-kupon hvor vinderrækken kun kostede tre kroner i indsats.
Jørgens svimlende høje odds på 20.030 er aldrig set før i Danske Spils historie, og det er nye regler, der overhovedet gør det muligt at nå så højt op. I december sidste år lancerede Danske Spil nemlig en ny spilleplatform, som blandt andet gjorde, at den daværende grænse på 3.000 som højeste mulige odds blev fjernet.
Siden er det væltet frem mod Oddset-kuponer, hvor spillere har ramt høje odds. Den hidtidige rekord lød på 17.700, men den er nu altså slået af Jørgen fra Esbjerg, som spillede et resultatsystemspil, hvor han havde valgt syv kampe, der alle skulle ende præcist 1-1. Og det var præcis hvad de gjorde.
VIDEO: Gense Oddset-babe-finalist få debut på "den lange"
De syv kampe var spredt udover både tysk, fransk, spansk, skotsk og tyrkisk fodbold, og her er hvad Jørgen spillede på:
- Hannover 96 - Stuttgart
- Ingolstadt - FC Køln
- Genclerbirligi SK - Busaspor
- Elche - Levante
- Nantes - Marseille
- Lens - Nancy
- Partrick Thistle - St. Mirren