Farum Park er fortsat Danmarks dårligste bane
Syv uger tog det, da FC Nordsjælland gik fra ægte græs til kunststof i sommeren 2012. Men det store anlægsarbejde, som gjorde, at Farum Park kunne opfylde alle FIFAs krav til topfodbold på højeste niveau, var ikke arbejdet værd. I hvert fald ikke hvis du spørger de
12 anførere i den danske liga.
Superliga-anførerne har netop kåret PARKEN i København til at være Danmarks bedste bane i en stor afstemning arrangeret af Spillerforeningen, hvor Farum Park endte på sidstepladsen - hvilket den i øvrigt også gjorde ved sidste afstemning.
Anførerne bedømmer efter hver udekamp den bane, som de har spillet på i den pågældende runde. Bedømmelsen er sket efter en skala fra 1-5, hvor 1 er elendig og 5 er fantastisk. Hele otte gange har kunstgræsset i Farum modtaget bundkarakteren 1.
Anførernes rangering har resulteret i følgende hitliste:
1. FC København (4,13)
2. FC Midtjylland (4,07)
3. OB (3,60)
4. Viborg FF (3,40)
5. AaB (3,40)
6. FC Vestsjælland (3,27)
7. Brøndby IF (3,27)
8. SønderjyskE (3,07)
9. Esbjerg fB (3,07)
10. AGF (3,00)
11. Randers FC (2,60)
12. FC Nordsjælland (1,67)
Vi har forsøgt at få en kommentar fra FC Nordsjælland, men her vil man ikke kommentere på afstemningsresultatet.