Danske damer møder norske jenter i Kolind
SK Aarhus, nyoprykker til damernes bedste håndboldliga, møder norske Levanger i en træningskamp onsdag aften i Kolind Hallen
Onsdag 13. august bliver der spillet håndbold fra øverste hylde i Kolind Hallen.
Danske SK Aarhus, nyoprykker til den bedste danske liga, møder norske Levanger i en testkamp.
Nordmændene trænes af danske Jens Steffensen, 44, der senest har været træner i den polske klub Gdynia.
SK Aarhus kan mønstre flere profiler, blandt andet den nye landsholdspiller Mette Tranborg og Anna Sophie Okkels. Sidstnævnte har en fortid i Randers HK og har også spillet mere end et par håndfulde landskampe for Danmark.
Testkampen begynder klokken 19.30, men allerede klokken 17.30 er der forkamp, når de to klubbers U18 elitepiger krydser klinger.
Billetter koster 40 kroner Børn til og med 13 år har gratis adgang.