Fortsæt til indhold

Rønnow bliver Brøndby-spiller i dag

Frederik Rønnow kan meget vel blive præsenteret som ny målmand i Brøndby IF i dag

Sport
Arkiv

Skal man tro Ekstrabladet, så bliver AC Horsens-målmanden Frederik Rønnow enten i dag eller i de kommende dage præsenteret som ny målmand hos Superliga-klubben.
Ifølge avisen har Brøndby IF længe været enig med AC Horsens om et køb af spilleren, og nu skulle de også være meget tæt på at blive enig med hovedpersonen selv om en fireårig kontrakt.
AC Horsens formodes at få omkring tre millioner kroner for Frederik Rønnow, der netop er vendt hjem fra U21-landsholdets tur til EM i Tjekkiet.
22-årige Frederik Rønnow har siden 2010 stået på mål for AC Horsens med et lille stop i Esbjerg på en lejeaftale.
I Brøndby IF er han i første omgang udset til at blive reservemålmand for førstevalget Lukas Hradecky, der dog meget vel kan blive solgt enten i dette transfervindue eller til vinter.
Det vil i så fald være anden gang, at Frederik Rønnow skal overtage efter den finske målmand, da han i 2013 blev hentet til Esbjerg på en lejeaftale, efter at de havde solgt Lukas Hradecky til Brøndby.