Fortsæt til indhold

Sporten i Søften bliver klædt bedre på

Aftale med ny tøjsponsorskal gøre det lettere for de frivillige i SGF.

Sport
Erling Baastrup

Søften GF har netop indgået deres hidtil største tøjsponsoraftale. Aftalen er indgået med SPORT 24 og Hummel.

Formand for Søften GF, Søren Peter Poulsen siger: ” Vi er rigtig glade for, at vi med denne aftale får mulighed for at gøre endnu mere for vores syv afdelinger og mere end 1250 medlemmer.

”Salgschef for SPORT 24 TEAM Thomas B. Sørensen har siger: ”SPORT 24 og Hummel er yderst tilfredse og glade for den nye samarbejdsaftale med Søften GF. Vi ser aftalen som et led i den strategi virksomheden arbejder med på klubområdet.” Han fortsætter:
” Vi har et klart mål om at være Danmarks førende sportskæde, og her er vores samarbejdsaftaler med klubberne er vigtigt element, og især med en velorganiseret klub som Søften GF.
Koblingen mellem vores fysiske SPORT 24 butikker, webshops og engagement i lokalområdet er nogle af de parametre, vi gerne vil være kendte for. Vi vil med synergieffekt skabe merværdi for de frivillige og medlemmer. Søften GF er en af de største omegnsklubber ved Aarhus, og vores fleksibilitet gør det lettere at være frivillig i Søften GF, når der skal bestilles materialer, trykkes spilletøj eller lave medlemsaktiviteter."