Fortsæt til indhold

AC Horsens lejer gambianer

Gambianske Famara Jarju er blevet hentet til AC Horsens på en et-årig lejeaftale

Sport
Arkiv

AC Horsens har hentet endnu en gambianer til fodboldklubben i skikkelse af den 19-årige offensive spiller Famara Jarju, som er blevet lejet frem til sommeren 2016. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Famara Jarju er hentet i den gambianske klub Real de Banjul, hvor AC Horsens sidste år også hentede Bubacarr Sanneh.
"Vi har set video af Famara og i sammenhæng med grundige efterretninger fra vores gode kontakter, som også hjalp os med Bubacarr Sanneh, har vi valgt at leje Famara Jarju frem til næste sommer. Vi føler os godt klædt på i forhold til, hvilken spiller det er, vi henter. Aftalen er sat sammen, så begge parter kan afbryde samarbejdet allerede til nytår, hvilket vi også startede ud med, da vi hentede Bubacarr," fortæller cheftræner Bo Henriksen
Famara Jarju vil efter planen være at finde hos AC Horsens i næste uge.