Fortsæt til indhold

Lokal svømmer på landshold

Sport
Erland Rasmussen

Skanderborgs store talent i svømning, Lasse Dall, er udtaget til Juniorlandsholdstruppen. Det fremgår af en liste, som Dansk Svømmeforbund netop har offentliggjort.
Udvælgelsen sker på baggrund af Lasse Dalls seneste resultater ved De Danske Mesterskaber på langbane for juniorer i starten af juli måned i København, hvor det for første gang lykkedes ham at blive Dansk Mester i favoritdisciplinen 50 meter butterfly på langbane.
Tiden han præsterede, 25.19 sekunder, viste sig at være så god og samtidig klart under kravtiden til landsholdsudtagelsen, at Lasse Dall nu sammen med 25 andre juniorsvømmere fra hele landet er udtaget til efterårets første landsholdsaktivitet, som bliver ved stævnet, Swedish Swim Games i Väsby ved Stockholm i weekenden den 10.-11. oktober 2015.