Fortsæt til indhold

Cyklede en sølvmedalje hjem

Sport
Erling Baastrup

Jeppe Aaskov Pallesen fra Hammel Cykle Klubs juniorhold i landevejscykling har i denne sæson flirtet lidt med banecyklingen på Aarhus Cykelbane. Og med succes: Torsdag aften blev det til en sølvmedalje ved DM i pointløb efter at Jeppe en stor del af løbet faktisk lå i spidsen.

I de sidste spurter måtte han dog overlade guldet til CK Aarhus rytteren Johan Tiedemann Langballe.

Også i Scratch-disciplinen var Jeppe helt fremme, og lå til at vinde guld helt indtil det allersidste sving, men her slap kræfterne op, og han blev hentet af feltet. Også her vandt Johan Tiedemann Langballe, mens Jeppe røg helt ud af podielisten.

Jeppe er med sin vægt på godt 55 kg ellers mest kendt som holdet bjergged, men har den senere tid vist, at han kan tage kampen op mod de større temporyttere også på landevejen.