Fortsæt til indhold

Diskodanser fra Hørning til VM

Mille Fast fra Hørning stiller op i både solo og duo ved VM i Diskodans i Tyskland i denne uge

Sport
Camilla Olesen

Redaktionen har fundet firkløveret frem og sendt afsted med god karma til diskodanseren Mille Fast fra Hørning. Sammen med sin duo-makker Jeanette Høj Madsen fra Viby er hun i dag - tirsdag 7. oktober - rejst til Tyskland for at deltage i Verdensmesterskaberne i diskodans, der foregår i RuhrCongress Bochum fra torsdsag 8. oktober til søndag 11.oktober.
Begge piger skal på gulvet i både solo og duo. Her håber de at opnå samme placering som ved EM, hvor de fik en 12 plads.
Frem mod VM har de to piger trænet fire-fem gange om ugen samt løbet og styrketrænet.