Fortsæt til indhold

Martin hentede en pokal i finalen

De to brødre fra Hinnerup har ikke begge haft lige meget modgang i år.

Sport
Erling Baastrup

Weekendens Yokohama DM-Finalen blev på mange måder et sammenkog af årets sæson for Nicholai Eberhard og Martin V. Jensen i AutoMester Danish Thundersport Championship. DenNicholai blev atter ramt af uheld på netop FDM Jyllandsringen. Martin fortsatte sin række af pointscorer i mesterskabet.

Selv om Martin V. Jensen sluttede året med en pokal, fik han ikke den bedste start på finaleweekenden.
”Vi havde store problemer med bilen om lørdagen, Derfor gik træning og tidtagningen galt,” siger Martin V. Jensen. ”Men vi fandt en løsning, for selv om jeg kørte på gamle dæk til opvarmningen, kørte jeg på de samme tider, som jeg havde gjort med nye.”

Slutfacit blev to niendepladser i kvalifikationsheatene og så en syvendeplads i finalen.

Nicholai Eberhard måtte til gengæld erkende, at han og FDM Jyllandsringen ikke er de bedste venner i år. Tre DTC-afdelinger er blevet kørt på banen ved Silkeborg, og alle tre gange er han blevet offer for et sammenstød.