Anlæg af ny kunstgræsbane i Hammel starter på mandag
Det har holdt hårdt at skaffe de sidste penge, men det er lykkedes
Hammel Kunstgræsbane Forening, Hammel GF Fodboldafdeling og Hammel GF fortæller, at kunstgræsbanen i Hammel nu vil blive opført, og udgravningerne starter er starter mandag 19. oktober.
”Der bliver tale om bane, som vil afhjælpe det store banepres i Hammel og give kommunens fodboldklubber nye faciliteter til vintertræning og kamp,” siger hovedformand i HGF, Mogens Lyngby, som fortsætter:
”Mange sponsorer har hjulpet med gaver og sponsorater, og mange borgere har købt et stykke græs.
Kom med en million”
Processen har været tung og til tider udmattende. Favrskov Kommune frigav sin bevilling på 3.5 mio. kr. 22. september, og Hammel Kunstgræsbane Forening har som aftalt stillet med 1 million kroner.
Manglede en halv million
De kraftigt voksende krav til banens afledte effekter på omgivelserne har betydet en højere anlægsudgift. Der manglede her til sidst knap en halv million kroner for at få den samlede økonomi til at hænge sammen.
"Et hårdt arbejde fra nogle dedikerede mennesker og en stor velvilje hos Hammel GF gjorde det muligt at finde den sidste finansiering. Kombineret med de mange sponsorer, entreprenørens fleksibilitet og en hurtig behandling i forvaltningen da det strammede til betyder det, at vi nu kan komme i gang," siger Mogens Lynhgby og slutter:
"Der er mange mennesker, der fortjener en tak for støtte og indsats i forløbet. Og det vil føre for vidt at nævne alle i en pressemeddelelse. Det vigtigste er, at alle der har bidraget med hjælp, penge og støtte om ikke lang tid kan sige ”det lykkedes” når de selv spiller eller kigger med når deres børn spiller på den nye flotte kunstgræsbane i Hammel."