Rally-bilerne går i luften på Kræmmervej i Vellev
Når Rally Danmark afvikles afvikles, vil der passere 60 rallybiler gennem Vellev to gange
Der bliver fest i Vellev lørdag den 31. oktober, når Rally Denmark fra kl. 12 – 16 to gange suser forbi med 60 biler – og både danske og flere udenlandske kørere.
Af danske kørere er der bl.a. den forsvarende mester Christian Jensen fra Ans og desuden Esben Hedelund fra Hadsten. Alle er velkomne til at komme og få en oplevelse med fart, fascination og flotte biler.
Pattegris og musik
Rigtig mange frivillige er i gang med forberedelserne, hvoraf Rally Denmark naturligvis har ansvar for det meste, men landsbybeboerne i Vellev skaber den rette stemning med helstegt pattegris, musik og udskænkning og en snes vagter.
“Byen er kendt for at have en række ildsjæle, og når man lover noget, så gør man det. Vi håber på mindst at fordoble antallet af indbyggere (til daglig på 246) i de fire timer, rallyet varer,” lyder det fra Hanne Baltzer, koordinator på Rally-arrangement.
Så må der hoppes
Der er et specielt sted, som vil tiltrække sig opmærksomheden fra de garvede rallyfans:
”Kræmmervejen giver fantastisk mulighed for at opleve rallybilerne hoppe, fortæller løbsleder Kenneth Svendsen,