Fortsæt til indhold

Klar til De Blå Heste mod De Hvii'e

Der bliver serveret Lyseblå Gajol. i Norddjursbussen på vej til fredagens lokalopgør på Nau-Tria Park

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Der bliver kræset ekstra for passagererne i Norddjursbussen, når turen fredag aften går til Randers og Nau-Tria Park, hvor Randers FC byder AGF op til dans.
"I bussen som opvarmning vil 'Min Købmand i Nørager' himself byde på Lyseblå Gajol," lover tur-arrangør Frank Rasmussen, Nørager, som forventer, at det er Torben 'Russer' Jensen som skænker op.
Til tipskonkurrencen i bussen har Herretøjsforretningen WAGNER og Sportsforretningen SPORTIGAN i Auning sponsoreret gavekort - ligesom der vil være mulighed for at vinde billetter til Randers FC næste hjemmekamp mod FC Nordsjælland.
Frank Rasmussen tror på en fyldt bus og var tæt på at kunne melde udsolgt torsdag.
Busbilletten er 100 kroner for voksne og 70 kroner for børn og unge under 18 år.
Norddjursbussen kører således: Fjellerup: 18.40 - Nørager: 18.45 - Gjesing: 18.55 - Pindstrup: 19.15 - Auning: 19.20 og Allingåbro: 19.30.
"Vi holder direkte ved indgang C til stadion," lover Frank Rasmussen. Han kan kontaktes på telefon 4019 4613, hvis en eller anden ikke har fået meldt sig til.
Billetter til kampen kan købes på randersfc.dk eller ved indgangen.
Frank Rasmussen og de øvrige Randers FC-fans håber, at lokale Kasper Fisker er at finde i startopstillingen.
Netop Kasper Fiskers mor og mentor, Helle, serverer forloren hare på Futten i Nørager fra klokken 17 til alle, der vil have et godt måltid mad, inden Norddjursbussen kører.