Bliver det Store Klaus fra Hornslet eller Lille Klaus fra Ådalen
Topholdet fra Hornslet IF sparede sig i tirsdagens opgør i Serie 3 mod SIF Assentoft/Hørning GF for at være klar til lørdagens lokalbrag
At det er top mod bund, når IF Ådalen lørdag kl. 13.30 tager imod topholdet fra Hornslet IF får på ingen måde Hornslet til at tage let på opgaven - tværtimod.
Hornslet-træner Peter Møller Thomsen havde allerede kampen i tankerne i tirsdagens hjemmekamp mod SIF Assentoft/Hørning GF, idet både Ronni Rasmussen og Jeppe Horsdal blev sparet.
”Jeg bor jo ikke i området men mærker tydeligt på spillerne, at lørdagens kamp mod IF Ådalen er noget ganske særligt,” siger Peter Møller Thomsen.
”Vi har lidt skader men stiller i stærkeste opstilling og ser frem til en fin kamp mod et fighterhold.”
Sejre i de tre seneste kampe med 19-1 i målscore får ikke Peter Møller Thomsen til at blive overmodig.
”Jeg har et par trick klar til kampen, og det har Ådalen givetvis også. Men enden kan da godt blive, at vi er tilfredse med uafgjort.”
Tirsdagens kamp mod SIF Assentoft/Hørning GF
Og tirsdagens hjemmekamp mod SIF Assentoft/Hørning GF ... - den vandt Hornslet 4-0.
”Daniel Byriel scorer til 1-0 på et fremragende langskud efter 9 minutter, og efter 14 minutter får Nicklas Badstue en lang bold og afdribler målmanden - og scorer til 2-0.”
Peter Møller Thomsen siger, at SIF Assentoft/Hørning GF stort set ikke kom frem til muligheder, og at der var helt ro på i 2. halvleg.
”Kampen skulle bare køres hjem, og vi skulle undgå skader. I det 73. minut var Tareq Salim gået med frem fra sin bak-position og scorede til 3-0, og i det 88. minut spillede Jesper Josiassen venstre-siden tynd og serverede bolden for Mads Kirk (Kirkebæk), som lukkede kampen med scoringen til 4-0."
Kampens spiller blev Daniel Byriel.
"Daniel er nu for alvor kommet i form og har spillet fremragende de seneste 3-4 kampe.”
Hornslet IF - holdopstilling
- Alexander Weldingh
- Brian Bergmann Pedersen
- Casper Vels Olsen
- Daniel Byriel
- Jacob Krebs Ulrich
- Jeppe Horsdal
- Jesper Prang Josiassen
- Kim Henri Petersen
- Mads Kirkebæk
- Martin Bomholt
- Nicklas Badstue Kristiansen
- Sander Haddon Laursen
- Sebastian Binder Poulsen
- Tareq Salim