De sande hulspecialister bor i Grenaa
Per Stefanek blev den fjerde Grenaa-golfer, der i år kunne skrive 'Hole in One' på scorekortet
For fjerde gang i denne sæson har et medlem af Grenaa Golfklub lavet Hole in One på Grenaa golfbane.
Denne gang var det Per Stefanek, der svingede køllen med milimeterpræcis timing.
Det skete torsdag 3. september, hvor Golfklubbens seniorer var på udflugt. De spiller altid torsdagsturnering for seniorer, men denne dag var der ingen turnering på grund af udflugten.
Derfor spillede Per Stefanek en privat runde sammen med Mikael J. Hansen.
På hul 7 spillede Per Stefanek ud, et godt og lige slag.
Per Stefanek gik efter udslaget målrettet mod bagkanten af greenen for at slå andetslaget, men hans makker havde set bolden lande meget før flaget og trille direkte i hullet og Hole in One var en realitet.
"Per Stefanek blev fejret på behørig vis i klubben og vil nu blive registreret såvel i klubben som i DGU (Dansk Golf Union, red.), " lover Margit Degn, sekretær i Grenaa Golfklub.