FCN forlænger AGF-krise
AGF kunne ikke rejse sig efter en skuffende periode, da FC Nordsjælland via 2-0 tog alle tre points i Farum
AGF startede flot,men har været ramt af problemer på det seneste. I sidste runde tabte man hjemme 2-1 til SønderjyskE på en sen nedtur, og søndag gik det galt igen. I Farum Park var gæsterne fra Århus dog aldrig tæt på sejren, da FC Nordsjælland fik tiltrængt succes med 2-0 sejren.
FC Nordsjælland åbnede bedst, men ingen af de to hold kom frem til store chancer i indledningen. Rundet 12 minutter kom værterne dog foran. Oliver Thychosen bragede bolden på mål efter forarbejde fra Ingvartsen, men fik sit forsøg reddet. Returen var Thychosen dog selv over, og gjorde det let til 1-0.
Fire minutter efter slog FCN til på ny. Danny Olsen smed skidt bolden væk i et opspil, og alene igennem kunne Marcus Ingvartsen køligt omsætte til 2-0. Herfra var det svært for gæsterne, der forsøgte at skubbe højere op. Danny Olsen forsøgte sig, men det var Ingvartsen og Thychosen, der kom tættest på yderligere scoringer før pausen.
AGF var tæt på at få en drømmestart på anden halvleg. Danny Olsen slog et indlæg ind i feltet, der dog blev reddet af overliggeren. Herefter fulgte en god periode fra gæsterne, hvor Kim Aabech var tæt på at reducere. Frem mod slutfasen burde FCN dog have lukket kampen. Indskiftede Dhaflaoui kom først til en retur, men formåede på utrolig vis at misbruge den enorme mulighed.
Cavric tvang David Jensen ud i en god redning i de døende minutter, men det var FC Nordsjælland, der kunne juble over tre points. Points der sender holdet op på femtepladsen, mens AGF hænger fast i den nederste halvdel på ottendepladsen.