Ham med nummer 10 på det rigtige landshold

?Henning Enoksen, Grenaa, fylder 80 år lørdag 26. september.

Henning Enoksen er født og opvokset på Mors, flyttede som voksen til Tønder og bor i dag i Grenaa. Det jyske sindelag betyder, at man skal gå til fodbold-historiebøgerne for at få det fulde billede af, hvor suveræn han var på en fodboldbane.
Beskedenheden gjaldt nemlig ikke Henning Enoksens legendariske venstreben, som var frygtet af alle, som mødte ham på fodboldbanen. Hvilket bl.a. B1903-målmanden Jørn Larsen kan bekræfte, efter at hans hold mødte AGF og Henning Enoksen på Gentofte Stadion.

Gæsterne fra AGF fik frispark. Med Henning Enoksen på holdet vidste alle, også Jørn Larsen, at så var der for alvor fare på færde, så han dikterede frit udsyn.

Altså ingen mur. Og Enoksens venstreben lynede, Jørn Larsen kastede sig og greb bolden - men både bold og målmand havnede oppe det ene målhjørne.

Silkeborg, Vejle og AGF

Fodboldkarrieren startede i fødebyen Nykøbing Mors, senere kom Henning Enoksen og ”verdens bedste venstreben” til Silkeborg IF, Vejle Boldklub og til sidst AGF. I alle klubberne lynede venstrebenet og satte rekorder, der står gny om endnu. I årene 1957 til 1961 spillede han 132 kampe for Vejle og scorede 111 mål. Fra 1962 til 1967 blev det til 115 kampe for AGF og 83 mål. Rekorder, der måske aldrig vil blive slået, og som blev helt afgørende for klubbernes succes i den periode.

AGF var i de år det absolutte tophold i dansk fodbold, og er man tilskuer på Århus Stadion i dag, kan man stadig høre bemærkningen, når der bliver fløjtet for frispark til hjemmeholdet: Nu ville det have været godt med Henning Enoksen.

Da han i 1967 stoppede fodboldkarrieren, sluttede også storhedstiden for AGF, der rykkede ud af 1. division efter den helt store nedtur med blot ganske få point i sæsonen.

54 landskampe

Det fantastiske venstreben med nummer 10 på ryggen blev naturligvis også landsholdsspiller, og han udgjorde sammen med andre fodboldkoryfæer som Guld-Harald Nielsen, Henry From, Jørgen Olesen og Åge Rou Jensen kernen på det danske landshold, der i 1960 vandt sølv ved OL i Rom. Og naturligvis med Henning Enoksen som målscorer i 2-0-sejren over favoritterne Ungarn, som bragte det danske landshold i finalen. For en gangs skyld var det ikke venstrebenet, men Henning Enoksens højreben, der sikrede det sensationelle resultat. Den anden målscorer var Harald Nielsen, der forleden afgik ved døden efter i mange år at have kæmpet med en kræftsygdom.

Også på landsholdet satte Henning Enoksen rekorder. 29 mål blev det til i de i alt 54 landskampe, han var med i fra 1958 til 1966, hvilket fortsat placerer Henning Enoksen blandt de ti mest scorende danske landsholdsspillere på en rangliste, der toppes af Jon Dahl Thomasson og Poul Tist Nielsen med 52 scoringer.

I Henning Enoksens storhedstid var professionalismen kun i sin vorden. Men selvfølgelig var der bud efter ham, ikke mindst fra flere italienske storklubber, som efter datidens målestok bød kæmpesummer for at få ham på holdet. Men han sagde nej tak, han valgte lærerjobbet på Marselisborg Seminarium.

”Mit udgangspunkt har altid været, at mit job var nummer ét. Fodbolden kom i anden række”, har Henning Enoksen selv sagt.

Er du selv tilfreds?

Uden for fodboldbanerne tog han en seminarieuddannelse og flyttede efter fodboldkarrieren til Tønder, hvor han i mere end 25 år underviste på Tønder Statsseminarium. Også DBU trak på hans både fodboldmæssige og pædagogiske ekspertise, og for det lokale fodboldhold, Tønder SF, blev han i en årrække spillende træner.

Med Henning Enoksens egen prioritering af først jobbet, dernæst fodbolden, kunne man få den tanke at familien først kom ind som nummer tre. Men han har i høj grad også været familiemenneske og blev i 1965 gift med Vibeke, med hvem han fik tre børn. Følelserne har blot aldrig været båret udenpå, og det jyske sindelag slog også igennem, når døtrene Anne Mette og Dorte kom hjem og fortalte om, hvilke karakterer, de havde fået i skolen. Reaktionen typisk: Er du selv tilfreds?

Hvis svaret var ja, var Henning Enoksen også tilfreds.

Hans beskedenhed er næsten ligeså markant som hans berømte venstreben. Henning Enoksen får stadigvæk henvendelser fra folk verden over, der ønsker hans autograf. Og hver gang forundres - og glædes - han over, at nogen interesserer sig for ham.