Tidligere Kolind-Perstrup talent får landsholdsdebut
Benjamin Hvidt, der har fået sin fodboldopdragelse i KPI, er udtaget til til Danmarks U16 landshold, til to venskabskampe mod Ungarn 6 og 8. oktober
Den tidligere ungdomsspiller i Kolind-Perstrup, Benjamin Hvidt (årgang 2000), der nu spiller i AGF, debuterer på det danske U16 landshold.
Danmark møder Ungarn i to venskabskampe 6. og 8. oktober. Landsholdet har Per Holm som cheftræner.
Benjamin Hvidt skiftede fra Kolind/Perstrup IF til AGF i 2012 som U12-spiller.
Han har etableret sig som fast mand på U17 Liga-holdet, og den positive udvikling, han har gennemgået, belønnes nu med en ungdomskontrakt, der løber frem til sommeren 2017.
"Benjamin er udstyret med en ret god fysik, men også en veludviklet perception og teknik. Hvis han spiller med alderssvarende vil han kunne kompensere for dårlige beslutninger med sin fysik, men når han spiller på U17-holdet er der lidt større konsekvens i de situationer, og håbet er, at det kan skærpe hans perception og hans evne til at træffe de rigtige valg," lød det fra AGFs talentchef Anders Madsen, da Benjamin Hvidt blev belønnet med en ungdomskontrakt.