Fortsæt til indhold

Mørke bliver hængende i Serie 6

Endnu en overbevisende sejr sender ikke Mørke IF en række op

Sport
Af Mogens Greve

Mørke IF har gennem sæsonen ikke lagt skjul på, at det først og fremmest gælder om at have det sjovt. Uden nødvendigvis at behøve at vinde hver gang tæller de sportslige oplevelser dog også med i regnskabet. Og dem har der ikke været mange af.
”Vi vinder denne gang 4-0 i Grenaa – men skulle have vundet 20-0,” fortæller Mørkes holdleder, Adam Schou.
”Jeg siger det ikke for at genere Grenaa, men det ville bare være sjovere for os at spille nogle mere lige kampe – selv om det også kommer til at betyde, at vi vinder færre.”
Mørke IF kan med en sejr i den sidste kamp komme á point med TRIF på førstepladsen – men TRIF er bedst indbyrdes. Kun ét hold rykker op i Serie 5.
I kampen mod Grenaa IF blev målene scoret af Morten Rasmussen 2 og Mathias Lang og Simon Toft 1 hver.
”Simon Toft var skadet og sad udenfor i 87 minutter, inden han kom ind. Han kunne ikke løbe – men nåede alligevel at score.”
Om Mørke IF også i næste sæson vil stille hold af de spillere, som møder op til den ugentlige gang hyggebold, eller om man vil tænke mere på at stille det stærkeste hold …, ja, det kommer på dagsordenen i 3. halvleg efter sæsonens sidste kamp på lørdag.
Mørke IF - holdopstilling

  • Anders Nymark
  • Emil Møller
  • Finn Platz
  • Kieren Boyling
  • Lau Olsen
  • Mathias Lang
  • Morten Lykke Rasmussen
  • Nicolai Post
  • Nikolaj Thunbo
  • Peter K. Møller
  • Sebastian Gerberg Høstrup
  • Simon Toft
  • Søren Kløve