Fortsæt til indhold

Ligasejr over Viborg

Skanderborg Håndbolds U16-hold vandt sikkert over Viborg i U16-ligaen

Sport
Arkiv

Skanderborg Håndbolds U16-pigers sejr var aldrig i fare, da de søndag 22. februar var i Viborg.
Her spillede de ligakamp mod hjemmeholdet Viborg HK, som aldrig formåede at udfordre Skanderborg.
Konstant var Skanderborg foran med enten fire eller fem mål, og da dommeren fløjtede til pause stod 11-15 på måltavlen med Skanderborg som førerhold.

Lyset gik

Anden halvleg fortsatte i samme stil. Skanderborg kom stærkt ud og førte otte minutter inde i halvlegen med otte mål, og dermed var sejren næsten grundlagt.
Med 15 minutter igen måtte kampen dog stoppes, da lyset i hallen gik ud. Kampen blev genoptaget i en anden hal, og så kunne Skanderborg hive en sejr på 29-24 med hjem.
"Altid dejligt med to point i ligaen. Jeg er nok ikke helt oppe at ringe over spillet, men 10 point efter fem kampe er mere end godkendt. God kamp af Kristina Jørgensen i dag,” lød det fra træner Peter Fynsk efter kampen til klubbens hjemmeside.
Lige præcis Kristina Jørgensen blev Skanderborgs topscorer med syv mål.