Badmintonstævne i Hammel
Det blev til en række flotte badmintonresultater, da Hammel GF's badmintonafdeling arrangerede stævne for U13 og U17-rækkerne i Hammel Idrætscenter.
For Sara Albers Mommsen var stævnet hendes første. Hun fik både en 2. plads i pigesingle og pigedouble med en makker fra Tilst. Jakob Bundgaard vandt drengesingle i U13 D-rækken og fik en 2. plads i double sammen Marius Hansen.
Resultaterne betyder, at Jakob Bundgaard rykker op i C-rækken.
Emil Loke Lundby Kristiansen vandt sammen med Anna Højgaard Christoffersen fra Søften mixeddouble i U15 B-rækken. Endelig vandt Jacob Schjødt herresingle i U17 C
Ved et stævne i Randers Real vandt Anders Schaiffel-Nielsen og Malthe Berg Pedersen drengedouble i U15 A-rækken. Undervejs slog Hammel-parret et godt seedet par blandt de bedste i U15A.