Fortsæt til indhold

Ceres vender tilbage til AGF

Sport
Camilla Olesen

Ceres Bryggeriet, der er ejet af Royal Unibrew, er blevet sponsor for AGF igen. Det betyder, at AGF's hjemmebane fra sommer skifter navn til Ceres Park, og C-tribunen bliver til Ceres-tribunen. Til sommer kommer hele Atletion-facileteten til at hedde Ceres Park og Arena.
Hos AGF er man tilfreds med det nye samarbejde:
"Med den nye aftale sender Royal Unibrew et stærkt signal til hele Aarhus. Vi er stolte over, at AGF, vores faciliteter og vores brand spiller en så central rolle i virksomhedens strategi, og at vores platform i så stor udstrækning skal bruges til at promovere og sælge produkter. Både AGF og Royal Unibrew har store ambitioner for samarbejdet, go viser frem til at skrive nye, spændende kapitler i vores fælles historie," siger Jørgen Klinge, kommerciel direktør i AGF i en pressemeddelelse.
Aftalen gælder frem til år 2020.