Nye sortbælter
Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub havde tre hårdtsparkende sortbæltekandidater til graduering ved vintergraduering i Risskov.
En af kandidaterne var til den sjældne grad Poom, som er sortbælte under 15 år. Alle kandidater bestod deres kursus og graduering.
Louise Lundhøj, 30 år, som er instruktør for klubbens junior/senior begyndere bestod gradueringen til 2. dan sortbælte.
Frederik Hardervig, 16 år, er til daglig instruktør for klubbens børnebegynderhold, og han har efterhånden trænet i klubben i over 10 år. Frederik bestod også sin graduering til 2.dan sortbælte.
I år var det endelig tid til at klubben igen kunne opleve en kandidat, der bestod til sortbæltegraden 1.poom for under 15 årige, da Alberte Frandsen, 14 år, bestod som den kun anden pige i klubbens historie. Alberte Frandsen er et stort talent på tekniksiden, hvor hun er på udviklingshold under Dansk Taekwondo Forbund.