Fortsæt til indhold

Skanderborg henter ny målmand i Skjern

Skanderborg Håndbold har skrevet kontrakt med Skjern-målmand Kristoffer Laursen

Sport
Arkiv

Der er stor glæde hos Skanderborg Håndbold, efter at klubben i dag kunne meddele, at man fra næste sæson har målmanden Kristoffer Laursen på holdkortet.
“Det er med ikke så lidt stolthed i stemmen, at vi kan offentliggøre, at Kristoffer Laursen trækker den grønne Skanderborg trøje over hovedet til næste sæson. Det er en af de absolut største målmandstalenter i dansk håndbold og et kæmpe scoop for klubben,” lyder det fra en tilfreds Torben Væver, sportschef i Skanderborg Håndbold, til klubbens hjemmeside.
25-årige Kristoffer Laursen skifter fra ligrivalerne Skjern Håndbold, hvor han i tre år har vogtet målet, til Skanderborg Håndbold på en to-årig kontrakt.
“Det er en af de absolut største målmandstalenter i dansk håndbold og et kæmpe scoop for klubben. Jeg er specielt stolt over, at vi kunne sikre os så dygtig en målmand med vores nuværende placering in mente,” fortæller Torben Væver videre på klubbens hjemmeside.
Skanderborg Håndbold ligger i øjeblikket placeret på en skuffende 13.-plads, imens Kristoffer Laursens nuværende klub, Skjern Håndbold, har klaret sig noget bedre og lige nu ligger nummer fem.