Fortsæt til indhold

Skanderborg Håndbold sikrer sig topscorer

Den lokale håndboldklub fortsætter med at forstærke sig

Sport
Jonas Wrede Hansen

Der har på det seneste været godt gang i tilgangen af nye spillere hos Skanderborg Håndbold.
Fredag 23. januar kunne klubben så præsentere endnu en ny spiller, da topscorer for 1. divisionsklubben Rækker Mølle, Henrik Juul Nielsen, med omgående virkning trækker den grønne Skanderborg-trøje over hovedet.
Cheftræner Nicolej Krickau er godt tilfreds med den nye spiller i truppen og fortæller til klubbens hjemmeside, at det er en spiller, som de har fulgt igennem længere tid.
"Han har selv ønsket at komme til at træne og spille på et højere niveau end 1. division, og spillere med sådan en indstilling har vi altid plads til i Skanderborg Håndbold," fortæller han til klubbens hjemmeside.
Henrik Juul Nielsen har indtil videre i denne sæson scoret 93 mål i 16 kampe for Rækker Mølle i 1. division.