Fortsæt til indhold

Regnbueturneringen fortsætter

Sport
Arkiv

Efter en vellykket første halvdel af TIF's Regnbueturnering 2014/2015 i fodbold er man nu klar til at modtage alle til anden halvdel. Her er der 76 hold tilmeldt, og det mere end 450 spillere og trænere på besøg.

Der er 17 puljer fordelt på drenge/piger fra 6 - 15 år. Der startes 31. januar., og der spilles kampe over fire weekender frem til 28. marts, hvor alle årgange vil afslutte med præmieoverrækkelse.

“Til klubbens store glæde har opbakningen fra omegnens klubber igen i år været stor, ja nogle giver endda udtryk for at de hvert år ser frem til at deltage i vores turnering, fordi det altid er hyggeligt for både spillere, trænere og forældre. Netop det synspunkt glæder os meget, da det er vigtigt for os og vores sponsorer, at det sociale samvær prioriteres højt. Det, at glæden ved at spille fodbold, kan dyrkes sammen med mange andre under hyggelige og uhøjtidelige rammer, er vi helt sikre på, skaber en stor værdi for vores unge mennesker,” lyder det i en pressemeddelelse.