Håndbold profilerer Skanderborg
Ifølge Infomedia klare Skanderborg sig rigtig godt, når det kommer til presseomtale
Selvom der ikke har været meget sportslig succes hos Skanderborg Håndbold på det seneste, så har oplever klubben alligevel succes. Når det kommer til presseomtale, klarer klubben sig nemlig ret godt. Klubben har stået for fire procent af den samlede presseomtale af dansk håndbold i 2014.
Det viser nye tal fra Infomedia, der indsamler alt, hvad der bliver skrevet i den danske presse. Ifølge Infomedia svarer den megen omtale til en annonceværdi på hele 68.216.628 kroner.
“Vi er stolte af, at vi på den måde kan være med til brande Skanderborg. Vi arbejder hele tiden hårdt i klubben for at skabe værdi for vores sponsorer, så det er rart, når det lykkes. Og så viser det jo også, at det er håndbolden, som skaber omtale,” siger klubbens formand Jens Christensen i en pressemeddelelse.
Vigtig omtale
Hos Skanderborg Kommune, som er en af klubbens hovedsponsorer, er man også glade for Skanderborg Håndbolds omtale i de danske medier og påpeger, at den er vigtig.
“Det er den både i forhold til at tiltrække virksomheder og borgere til området. Jo mere Skanderborg Kommune bliver nævnt og dukker op på radaren som et sted, hvor der sker noget positivt, desto større er sandsynligheden, at vi bliver valgt til. Så derfor håber jeg da også, at det lykkes for holdet at blive oppe i ligaen, selv om det ser lidt tungt ud i øjeblikket. Men jeg kan forsikre om, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at heppe jer igennem nedrykningsspillet,” siger Skanderborg borgmester, Jørgen Gaarde (S).