AGF indviede ny kunstgræsbane i Rønde med storsejr
I omegnen af 500 tilskuere overværede lørdagens træningskamp på den ny kunstgræsbane i Rønde, som AGF vandt med 7-0 over Vendsyssel
Af Lars Norman Thomsen
Syddjurs borgmester Claus Wistoft foretog den officielle indvielse af den ny kunstgræsbane i Rønde lørdag eftermiddag, men borgmesteren takkede nej til at spille venstreforsvarer hos AGF som den muntre konferencier Søren Melgaard ellers havde stillet ham i udsigt.
AGF vandt træningskampen over Vendsyssel med 7-0 over 3 x 45 minutter. Kampen blev overværet af i omegnen af 500 tilskuere.
De syv mål blev scoret af følgende:
- Jeppe Kjær 2
- Danny Olsen 2
- Daniel Christensen
- Kim Aabech
- Morten Nordstrand