Fortsæt til indhold

U19 drenge scorede fodboldguld i indefodbold

Fodbolddrengene fra Kolind/Midtdjurs har vundet DGI’s Landsmesterskab i U19 indefodbold

Sport
Af Mogens Greve

Tre uger efter at U 19 drengene fra fodboldsamarbejdet Kolind/Midtdjurs vandt det Jyske Mesterskab i indefodbold for U19 Drenge A, kan de nu også kalde sig DGI Landsmestre i U19 indefodbold.

Otte hold

Otte hold deltog i Landsmesterskaberne i Aarup på Fyn, og blandt dem var to hold fra Kolind/Midtdjurs repræsenteret ved ti spillere og to trænere/ledere - Lars Larsen og Danny Kjær.
Alle hold mødte hinanden om lørdagen, hvorefter de fire bedste om søndagen spillede alle mod alle. Der skulle således ti kampe til, før mesterskabet var i hus.
"Kampene begyndte lørdag kl. 12, og da alle hold havde spillet seks kampe, lå de to Kolind/Midtdjurs hold på en delt førsteplads," fortæller Danny Kjær.
"Desværre tabte vores andet hold deres sidste kamp og endte med at være 1 point fra at komme i top 4, så de sluttede på en flot 5 plads."

Social lørdag

Efter en social lørdag aften med slik, chips, sodavnd, kager, kortspil og fællesfilm m.m., stod der fra søndag kl. 9.30 finalekampe på programmet.
De første to finalekampe blev vundet 6-2 og 4-1, og det magede sig således, at holdet i den sidste og afgørende kamp skulle møde B 1950 fra København, som også havde vundet deres to første kampe.
"Drengene spillede en fantastisk kamp og vandt 5-2.