Norddjursbussen har sat GPS'en på AutoC Park Randers
Trofaste Randers FC tifosis kan atter stige på bussen søndag eftermiddag, når kronjyderne møder agterlanternen Silkeborg
Norddjursbussen kører til Randers FCs otte hjemmekampe i dette forår. Første gang søndag 1. marts, når Randers FC møder Silkeborg på AutoC Park Randers klokken 14.
Turarrangør Frank Rasmussen, Nørager, tilbyder en samlet førstepakke bestående af busbillet og billet til AutoC Park Randers for 144 kroner.
Busruten er blevet ændret i forhold til tidligere. Det betyder, at tilskuere fra Allingåbro står sidst på bussen en time før kampstart og kommer først af, cirka 40 minutter efter sidste fløjt.
I Auning er der for eftertiden påstigning ved Auning Boligmontering.
Den øvrige rute er : Fjellerup - Nørager - Gjesing - Pindstrup - Auning - Allingåbro - Fausing med
ankomst direkte ved indgang C på AutoC Park Randers en halv time før kampstart.
Tilmelding sker til Frank Rasmussen på telefon 40194613.