Fortsæt til indhold

Skanderborg tæsker 2.-divisionshold

Med hele 6-1 i bagagen kunne FC Skanderborg tage fra Kolding med tilfredshed

Sport
Arkiv

Det var med stor tilfredshed og smil på læben, at spillerne fra FC Skanderborg lørdag 14. februar kunne tage hjem fra Kolding. Her havde de om formiddagen spillet testkamp mod 2.-divisionsholdet Kolding Boldklub, som i den grad gik forrygende set med de gule briller.
Selvom FC Skanderborg til dagligt spiller i Danmarksserien, så blev det alligevel til en sejr på hele 6-1 over Kolding Boldklub.
Dermed ser det ud til, at FC Skanderborg er ved at være klar til om lidt over en måned, når det for alvor går løs i Danmarksserien mod FC Sønderborg.
Den kamp spilles lørdag 28. marts klokken 15.00 på Wannafind Arena i Skanderborg.