Fortsæt til indhold

TRIF drenge på kurs mod Mesterrække-1

TRIFs bedste U14 drenge spiller topkamp torsdag aften mod FC Aarhus på kunstgræsbanen i Rønde

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Torsdag aften bliver der lejlighed til at se lokal ungdomsfodbold på et pænt niveau, når TRIFs U14 drenge tager imod FC Aarhus på kunstgræsbanen i Rønde i U14 Drenge Vest Mesterrække-2.
Det er rækkens nummer et og to, der sætter hinanden stævne. TRIF har samlet 12 point i de fem første turneringsrunder, FC Aarhus to point mindre for det samme antal kampe.
FC Aarhus bliver en hård nød at knække, fordi mandskabet er det eneste hold, som endnu har besejret TRIF i denne sæson. Det modsatte opgør i Aarhus endte således 3-2 til FC Aarhus.
FC Aarhus er et samarbejde på ungdomsfronten mellem klubberne Aarhus Fremad, Skovbakken og VIK.
TRIF drengene, der også spillede på mesterrækkeniveau i U13-årgangen, har som målsætning at vinde rækken og dermed tage turen op i Mesterrække-1 efter sommerferien.
Opgøret fløjtes op klokken 17.15 og dømmes af Jørgen Hansen.