Her får du din egen professionelle dansepartner
Kunne du tænke dig at gå til dans, men har svært ved at få din partner slæbt med? Så er løsningen her.
Danse- og ægteparret Jesper og Soffie Dalsgaard introducerer nu muligheden for at få enetimer med en professionel danser, det såkaldte pro/am-koncept, som allerede har vokset sig stort i udlandet.
Her får man sin egen personlige træner præcis som i fitnesscentret, og den intensive undervisning gør, at man lærer at danse meget hurtigere end på et regulært dansehold.
Lokalavisen.dk fulgte Corinna Glyb på hendes første træningspas med danseinstruktør, Jesper Dalsgaard.
Som mange andre har Corinna aldrig lært at danse ordenligt. Som barn måtte hun danse som dreng, fordi der var alt for få drenge på hendes dansehold. Derfor mistede Corinna hurtigt interessen for dansen, og de manglende evner på gulvet har gjort, at hun helst holder sig tilbage og siger nej tak, når hun bliver budt op til dans. Men det skal der laves om på nu.
Se med i tv-indslaget øverst i denne artikel.
Vind enetimer
Du kan også få enetimer hos de professionelle dansere. Sammen med Take The Floor udlodder Lokalavisen.dk fire undervisningstimer i dansestudiet på Lyngbyvej 165 i København.
Det eneste du skal gøre er at blive ven med Lokalavisen.dk på Facebook og dele konkurrencens Facebook-opslag, som ses under denne artikel.
Konkurrencen er både for mænd og kvinder. Hvis vi trækker en mandlig vinder, bliver Soffie Dalsgaard den professionelle instruktør, mens Jesper Dalsgaard tager sig af en eventuel kvindelig vinder. Held og lykke til alle.
Nu kan du få din egen private og professionelle dansepartner og gå i Vild Med Dans-deltagernes fodspor. Se mere i opslaget her, hvor du også kan vinde fire undervisningstimer.
Posted by Lokalavisen.dk on 4. maj 2015