To udebanesejre på tre dage til IF Mols
IF Mols hev torsdag og lørdag 6 point hjem i to udekampe i Serie 4
Med to udebanesejre på tre dage, har IF Mols meldt sig ind i kampen i ”den sjove ende” af tabellen. Torsdag blev det til en 2-1 over TMV 8530, efter at IF Mols efter knap 30 minutters spil kom bagud 1-0.
”Christian Buchholtz udligner til 1-1,” fortæller Mikkel Grote fra IF Mols.
”Og tre minutter før tid sender Bo Strandgård et drømmehug af sted fra kanten af straffesparkfeltet og sikrer os sejren.”
Han fortæller om en rigtig god fight fra begge holds side.
Hurtig tøjvask
Spilletøjet skulle en hurtig tur i vaskemaskinen, da der allerede lørdag var brug for det igen i udekampen mod VRI.
”Jesper Munk scorer i VRI til 1-0, hvorefter VRI lidt senere udligner til 1-1.”
Det lykkedes IF Mols at komme på 2-1 inden pausen.
”Der blev virkelig fightet i 2. halvleg, og efter at vi kom på 2-2, får vi en friløber, hvor Jesper Munk spiller Mikkel Busk fri, og han scorer sejrsmålet til 3-2.”
Kampens spiller blev Jesper Munk.