Fortsæt til indhold

Velkommen til DM i landevejscykling 2015

Sport
Af Claus Wistoft, borgmester i Syddjurs Kommune:

"I Syddjurs Kommune glæder vi os til at kunne byde velkommen til DM i landevejscykling i 2015. Jeg er stolt over, at vi kan være vært for så stor en begivenhed, og vi ser frem til til at tage godt imod nogle af landets bedste cykelryttere og en masse entusiastiske mennesker ude på ruten.
Jeg håber, at både cykelryttere og publikum får set og nydt vores smukke egn omkring Rønde og resten af det skønne Djursland. I særdeleshed byder vores Nationalpark Mols Bjerge på både fantastiske naturoplevelser og skrappe stigninger for cykelrytterne.
I Syddjurs Kommune har vi mange nyanlagte cykelstier, som giver god mulighed for at tage på cykeltur rundt i den flotte natur på Djursland. Det er muligt at cykle helt fra Rønde til Ebeltoft gennem det kønne landskab og nyde de flotte udsigter nationalparken har at byde på.
Jeg vil gerne rette en særlig tak og ros til alle de frivillige, som har hjulpet til med alt det praktiske omkring arrangementet. I har ydet en stor indsats. Også en stor tak til CK Djurs – Cykelklubben Djurs for godt samarbejde i forbindelse med planlægningen af arrangementet. I skal have stor ros for jeres engagement."