Fortsæt til indhold

130 kampe på en dag

Sport
Arkiv

Knap 130 håndboldkampe under åben himmel blev det til, da Stjær Håndbold sidste lørdag var vært for det årlige udendørs håndboldstævne. Det store udendørs håndboldstævne har nu også vækket opsigt hos Dansk Håndbold Forbund.
"Vores stævne vokser på et tidspunkt, hvor holdsporten generelt lider, og det falder godt i tråd med Dansk Håndbold Forbunds Knæk-kurven-projektet, som Stjær Boldklub også deltager i," forklarer Annette Thorsted, der er turneringsleder i Stjær Boldklubs håndboldafdeling og en af kræfterne bag det store håndboldstævne.
"Vi var spændte på om rammerne omkring sportsfesten i Stjær kunne bære alle disse ekstra gæster, men en masse frivillige stillede op til vagter i boderne omkring sportspladsen, så vi både kunne mætte sultne maver, slukke tørsten, underholde børnene med hoppepuder og stille spillelysten i tombolateltet,” fortæller hun.

”Vi fik en masse positive tilbagemeldinger fra holdene, og flere af dem, der deltog for første gang, meldte tilbage, at de helt klart kommer tilbage til næste år, og mange ville også tage flere hold med fra klubben til denne håndboldfest i Stjær.”