Sølv ved British Open
Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub stillede med de bedste teknikudøvere ved British Open i London i den forgangne weekend. Thomas Purup og Amalie Benfeldt, der begge er landsholdsudøvere, hentede sølv hjem til klubben i freestyle klassen som par med en helt ny koreografi.
Sammen med Thomas og Amalie deltog også landsholdsudøverne Lærke Kamp Pedersen (Lyseng) og Emil Nørby (Risskov), som begge er en del af Moo Sa's elitesatsning. de to stiller dog stadig også op for deres egne klubber.
De fire udøvere fik næsten overvægt på vej hjem i flyveren, da det blev til ikke færre end 7 British Open medaljer en guld, 2 sølv og 4 bronze.
Lærke Kamp Pedersen gjorde det lige en tand bedre, da hun som del af team junior gruppen tog guld sammen med hendes landsholdskammerater. Senere tog Lærke sammen med Emil Nørby også bronze i mix par gruppen for juniorer. Og som om det ikke var nok for Lærke blev det også til individuel bronze i junior dame gruppen.
Emil Nørby endte i hans individuelle gruppe på en godkendt 5.plads.
Thomas Purup og Amalie Benfeldt deltog også i hver deres team gruppe med andre landsholdsudøvere. I begge grupper blev det til bronzemedaljer til de lokale profiler. De to havde endvidere muligheden for endnu en medalje i London, da de i mix par disciplinen lå på tredjepladsen efter semifinalen. Desværre lavede de et par balancefejl i finalen og endte på en 6. plads.
Stævnet i London viste, at alle udøvere er kommet godt i gang med 2016 på den internationale scene. Næste internationale udfordring er Presidents Cup i Tyskland i april måned.
bo