Fortsæt til indhold

Fra flygtning i Zambia til basketcamp i Hørsholm

Kun tre uger efter ankomsten til Danmark deltog Michael Ngalulu Tshikungu i 79'ers sommersjov

Sport
Arkiv

Hørsholm 79'ers holdt i sidste uge basketcamp, og det blev en stor oplevelse for de deltagende børn og unge.
Ikke mindst for Michael Ngalula Tshikungu, der har boet det meste af sit liv i en flygtningelejr i Zambia, men for tre uger siden kom til Hørsholm og Danmark med sin familie.
Da Michael tidligere har spillet en del basket i Zambia - dog kun udendørs som streetbasket - var det naturligt at invitere ham med til Hørsholm Basketball Camp, og den oplevelse gjorde stort indtryk på den unge spiller.
"Alle har været virkelig søde, og det er sjovt at spille basket. Jeg håber, jeg kan få lov at spille mere basketball," lød det efterfølgende fra Michael Ngalula Tshukungu, der har fået gode muligheder for at fortsætte med at spille. Klubbens spillerede forærede ham nemlig et sæt basketsko og -tøj. pk