Fortsæt til indhold

14 hold fra Hinnerup på tur i Europa

I weekenden var HOG stærkt repræsenteret, da 14 hold fra U8 til U14 var på tur for at spille med i Flensborg.

Sport
gs

Alle hold kæmpede bravt for de gule og blå farver. Der blev scoret, jublet, heppet og trøstet, når det var nødvendigt.

Fredag startede med den store indmarch med alle hold i turneringen. HOG kom som én stor gruppe i ens tour-trøjer og ingen var i tvivl om, at HOG var kommet til Flensborg, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.

Der blev spillet kampe fredag, lørdag og søndag.

»I år lykkedes det ikke at få pokalen ”med de store ører” med hjem til HOG, men sammenholdet vandt og overtrumfede alle sportslige resultater,« lyder det videre.

Morten Bang fra HOG, der er arrangør af turen fortæller, at der igen i år var kæmpe opbakning til turen.

Vigtige tour-trøjer

»Det er er stort arbejde at sende så mange spillere, trænere, forældre og søskende ud ”i Europa”, men når man oplever sammenholdet før, under og efter turneringen, så giver det mening at lægge energien i turen.«

HOGs gule og blå farver blev fint repræsenteret. Dog lykkedes det i år ikke at få pokalen med 'de store ører' med hjem. Pressefoto

»Turen er en oplevelse for alle, hvor små og store hygger sig med hinanden. Der bliver skabt venskaber og relationer på tværs af årgangene. Tour-trøjerne har alle år været en vigtig del af turen. Trøjen er det synlige symbol på, at vi er på samme hold og det gælder både til turneringen, men også efterfølgende i skolen, på banerne eller i bybilledet.«

»Hver gang jeg ser en af spillerne i tour-trøjen, så smiler jeg og tænker, det er en af stjernerne fra HOG. Mon ikke vi tager en tur mere næste år,« siger Morten Bang.