Fortsæt til indhold

FC Grønnegade er Nordens bedste

Gutterne vandt de Nordiske Mesterskaber i streetfodbold

Sport
Arkiv

FC Grønnegade - et aarhusiansk fodboldhold for socialt udsatte - vandt i weekenden guld ved det Nordiske Mesterskab i streetfodbold i Sverige.
”I 1992 tog fodboldlandsholdet EM-guld hjem på Ullevi-stadion. Efter 24 års landsholdstørke kom vi fra FC Grønnegade forbi Gøteborg og hev med en suveræn finalesejr 6-4 over Finland igen guldet hjem til Danmark. Så bliver det ikke større”, siger Toivo Asak – en stolt og glad træner for FC Grønnegade.
Centerchef Vinnie Thomsen fra Center for Misbrugsbehandling i Aarhus Kommune, var med i Sverige.
”Det var en kæmpe oplevelse at være med og se den fightervilje og det fællesskab, der er på holdet. At de så gik hele vejen og tog guld med hjem – ja, det er bare godt kæmpet – FC Grønnegade kan nu med rette kalde sig 'The Champions'," jubler hun.
dp