Fortsæt til indhold

DGI søger seks foreninger til et udviklings-forløb

Donation fra Spar Nord Fonden gør konsulentbesøg billigere, oplyser DGI

Sport
Arkiv

DGI indkalder nu til en ny ansøgningsrunde omkring projektet: Østjyske foreninger bliver stærkere
Mere end 16 østjyske foreninger er allerede blevet stærkere.
Nu har seks mere chancen i forbindelse med projekt 'Stærk i forening', som er et udviklingsforløb, der gør lokale foreninger mere attraktive for både medlemmer og frivillige.
Igen i 2017 gør Spar Nord Fonden sammen med tre lokale landsdelsforeninger under DGI – Midt- og Vestsjælland, Nordjylland og Østjylland – det muligt for en udvalgt skare af idrætsforeninger at skabe en bedre forening for både medlemmer og frivillige med projekt 'Stærk i forening'.
”Vi søger seks lokale foreninger til at indgå i et netværk, hvor de arbejder med at udvikle deres forening efter eget ønske, og samtidig hjælper vi foreningerne med at blive stærkere på at rekruttere nye og motivere nuværende frivillige. Vi har særlig fokus på arbejdet med frivillige, fordi de er foreningslivets byggesten,” udtaler Gry Højklint, foreningskonsulent ved DGI Østjylland.
Spar Nord Fonden har doneret 270.000 kr. til lokal foreningsudvikling. Det betyder, at de deltagende foreninger får et forløb for kun 3.000 kr. i stedet for de 10.000 kr., som det normalt koster. e.r