Flot debut for flere unge badmintonspillere fra Ry
Arkiv
Ry Badmintonklub var søndag stærkt repræsenteret med 10 hold i ungdomsturneringen. Intet mindre end 48 ungdomsspillere var i aktion i weekenden rundt omkring i de østjyske haller, og flere af holdene opnåede gode resultater.
En flok spændte debutanter drog afsted til Gl. Rye søndag. Her tabte holdet den første kamp til Odder 6-0. Af resultatet fremgår det ikke, at det faktisk var flere tætte kampe.
Mod Gl. Rye var det endnu mere tæt, men Ry Badminton endte med at tabe 2 tre-sætskampe. I Golden Set trak klubben det længste strå, idet Laurits Bäckström og Signe Risager Fosgrau hev sejren hjem 21-17.
Med på holdet var også Alexander Blichert-Toft, Sofie Milwertz og Oskar Fruekilde. En flot debut for Ry Badmintons U11Dx.
-bo