Fortsæt til indhold

Bokse-Ali klar til ny dyst i ringen

Sport
Arkiv

Når Mogens Palle og Super Brian 3 december afvikler “Danish Fight Night” i Ceres Park og Arena i Aarhus er det blandt andet med stortalentet fra Skanderborg, Ali Mohamed på deltagerlisten.
Sammen med fætter og træningsmakker Mohamed Adel er de i samtlige af deres tre første professionelle kampe blevet rost for teknisk flot boksning.
Ali Mohamed skal bokse mod spanske Luis Felipe, som med fem professionelle kampe i bagagen nok skal give stortalentet modstand. Der er endnu ikke sat navn på Mohamed Adels modstander. “Nu har jeg i mine første tre professionelle kampe bokset i Frederiksberghallerne og trods den store afstand fra min hjemby har opbakningen hjemmefra alligevel været fantastisk,” siger Ali Mohamed i en pressemeddelelse.
Ali har bokset i Ceres Arena som amatør og vundet tre guldmedaljer til de Jyske Mesterskaber i netop denne hal, som lover at give fuld skrue, så underholdningen bliver i top for publikum.
e.r