Den ku’ godt ende 2-0, denne her

Den kunne nemt ende 2-0, denne her, altså 2-0 til FC København, de danske mestre, der foran en tætpakket kulisse sådan set blot skal fejre det mesterskab, som kom i hus for flere uger siden.
Målene kunne godt ske at falde med et i hver halvleg, det første måske efter 31 minutters spil, det andet med cirka fem-syv minutter tilbage at spille i, en omstilling efter at AGF har forsøgt at presse spillet tilbage mod københavnernes mål, men så er der en AGF-forsvarsspiller, der glider og lader Nicolai Jørgensen smutte alene igennem.
For to år siden vidste man godt, at allerede nedrykkede AGF ville tage til Aalborg og tabe til AaB, som skulle fejre deres titel, 1-0 sluttede en trist og nerveforladt fodboldkamp.
AGF har, sådan føles det, været en af de klubber, som stopper andres svage serier, forstået på den facon, at hvis lad os bare sige Hobro ikke har fået point i så og så mange kampe, så får de mod AGF, naturligvis, ikke at FC København har haft dårlige resultater, men foran eget publikum er motivationen givetvis stor.
Måske bliver den anderledes denne søndag i hovedstaden, men faktisk er det AGF, som er mest nærgående i indledningen, først da Stephan Petersen triller bolden på tværs til Morten ”Duncan” Rasmussen og senere da selvsamme Petersen med hovedet får bolden forbi Robin Olsen i FC København-målet, men også ud bag baglinjen, hvor han i frustration sparker den helt ud på tilskuerpladserne, hvor hjemmeholdets fans efter 13 minutter – for at fejre den 13. DM-titel – smider baderinge, balloner og oppustelige dyr ind på banen, en gimmick, der afbryder spillet i et par minutter. Gad vide, hvad eksempelvis AGF's russiske forsvarsspiller Dzhamaldin Khodzhaniiazov tænker om den hændelse, det er næppe noget, han har oplevet i Zenit Skt. Petersborg eller Amkar Perm for den sags skyld?
Nu er der de facto passeret 31 minutter, men FC København er endnu ikke kommet på 1-0, selv om backen Peter Ankersen lægger an til et hug fra kanten af feltet, men sparker langt over og på dette tidspunkt er de fleste slagsange blevet fyret af, nu står den på romerlys, der sætter ild til et stort banner bag FC Københavns mål, ikke videre gennemtænkt, danske mestre eller ej.
Morten ”Duncan” Rasmussen, AGF-forward, er varm med otte mål i de seneste fire kampe, og han sætter lidt ild til hjemmeholdets frustrationer, da han fælder Benjamnin Verbic med en glidende tackling og får ukvemsord og et gult kort i nakken.
Først fem minutter før pausefløjt rammer FC København målet, da Federico Santander tester Steffen Rasmussen samtidig med, at en gigantisk badebold er på vej ind i feltet, det er noget rod med alt det det strandlegetøj.
For godt tre uger siden var det AGF's tilhængere der lydmæssigt dominerede arenaen, i dag er det trods alt FC Københavns letpåklædte fans, for ude bag stadion er der fest bagefter, og rygterne går på, at Michael Carøe måske kommer og synger FCK-sangen.
Ved pausen – via 0-0 – er AGF såmænd nummer otte i årets udgave af Superligaen, ikke et tosset udbytte af en sæson, som blev brudt op halvvejs af et trænerskifte, men altså FC København fejrer mesterskabet, så det sker næppe, selv kridtstregerne er tegnet op med guld i Parken.
AGF skifter Danny Olsen ind, og han finder Morten ”Duncan” Rasmussen bagest i feltet, men topscoreren rammer den skævt. Det gør han til gengæld ikke få minutter senere, da Jens Stage header en bold retur i feltet, så brager ”Duncan” bolden op i målhjørnet, mens FC Københavns fans bliver sure og råber »du er og bliver et Brøndby-svin«, så 2-0 bliver den altså ikke.
Steffen Rasmussen vælter Federico Santander, får gult, og på frisparket får Thomas Delaney skovlet bolden i mål til 1-1, og kort efter rammer Daniel Amartey stolpen., et varsel om målet til 2-1, scoret af Federico Santander, og så bliver der alligevel fest i Parken, men AGF er denne gang tæt på at spolere løjerne. Men 2-0 blev den trods alt ikke. Kun 2-1.