Frijsenborgløbet har det fint
Erling Baastrup
Meddelelsen om, at løbet på Frijsenborg er aflyst, har ifølge formanden for HGF Løb og Motion, Helle Vinkler, skabt lidt forvirring. Hun understreger derfor, at det aflyste løb er Frijsenborg Motion, mens Frijsenborgløbet har det fint. Det løb, som HGF Løb og Motion står for. Det foregår torsdag 1. september i forbindelse med Hammel Hestemarked og foregår ved festpladsen i Hammel.
Der er børneløb på 2.5 km i to aldersklasser og voksenløb på 5 og 10 km. ”Vi håber at komme over 500 deltagere igen i år.” siger formanden.