Fortsæt til indhold

Onsdags Fjer

Sport
Arkiv

“Onsdags Fjer – er det noget for dig? “
Sådan spørger de i Ry Badmintonklub, og bestyrelsesmedlem Søren Melgaard fra klubben oplyser, at baggrunden for spørgsmålet samtidig er navnet på et nyt tilbud fra næste sæson til motionshungrende voksne, både nybegyndere, let øvede, nye og tidligere spillere, mænd såvel som kvinder.
Ry Badmintonklub stiller med uddannet træner, så der vil være mulighed for at træne badmintonspillet helt fra bunden eller blot at få justeret slag og teknikker, man allerede kender til.
Onsdags Fjer vil være en blanding af badmintontræning, kampe og ikke mindst socialt samvær. Der vil være træning hver onsdag fra 19.00 til 20.30. Sæsonen starter onsdag 17. august.
Søren Melgaard motiverer Onsdags Fjer som en måde at tilbyde flere voksne at komme i gang med at spille badminton.
Man kan få mere at vide ved henvendelse til onsdagsfjer@gmail.com
e.r