Badmintonspillerne fik danset samba
Da folkeskolerne sluttede, blomstrede andre op. Blandt andet i badminton
De tre første dage af skoleferien holdt Hammel GF's badmintonafdeling badmintonskole i HIC. Deltagerantallet var 41, hvoraf kun syv var piger.
De fleste af deltagerne kommer fra Hammel GF. Deltagerne er mellem syv og 13 år og skal træne badminton fra kl. 9 morgen til 15 eftermiddag.
Deltagerne trænes af den tidligere Hammel-spiller Jakob Quist, Silkeborg, Mads Grill Mousing fra Tranbjerg, Michael Søbye Eye fra Silkeborg og Sofie Kirchhoff fra Hadsten.
”Jeg har kun selv spillet i tre år, og det kan godt ærgre mig lidt, at jeg ikke startede tidligere. Det er jo skønt, ikke mindst når man kan få med unge mennesker at gøre,” lyder det fra Sofie Kirchhoff, som er med i Hammel ansat af DGI, bor i Hadsten og spiller i Hinnerup.
Hun kunne spille og træne badminton døgnet rundt. Og hun er så god, at hun skal en tur til Skotland i en uge, hvor hun skal være træner et par dage.
Deltagerne bruger ikke deres ketcher alle seks timer. Der skal spises og hygges, og så skal der sandelig også danses. På afslutningsdagen stod der eksempelvis samba på programmet - styret af Sofie.