Spritnye muligheder for små Tarzan'er på HSM Arena
Idrættens politiske formand Else Søjmark (A) klipper snoren til ny aktivitetsbane på HSM Arena lørdag formiddag
Det skyder op med nye legepladser, motorikbaner og andet godt over det ganske land for børn, barnlige sjæle og andre liansvingere.
Lørdag 20. august kommer HSM Arena også med på vognen, når formand for Kultur- og udviklingsudvalget Else Søjmark (A) sammen med projektansvarlig Frederik Nicolajsen fra Grenaa IFs Kattegatudvalg klipper snoren til en ny aktivitetsbane.
"Aktivitetsbanen er primært finansieret af overskud fra Kattegat Cup," fortæller Frederik Nicolajsen.
"Aktivitetsbanen, der blandt andet består af en e-wall, fodboldtennis, ballanceredskaber, parkourbane og to pannabaner, er frugten af det kæmpe store frivillige arbejde vi har i Grenaa IF Fodbold."
Den røde snor klippes klokken 10 skarp.
Djurslands Bank giver i denne anledning en kop kaffe.
Andre sponsorer, der har bidraget til anlægget er:
- Gert Svith
- BP electric
- Grenaa Idrætscenter