Delfinen satser på et comeback i 2017
Den hæderkronede svømmeklub i Kolind har været nedsmeltet denne sommer, fordi man ikke har kunnet opdrive instruktører
Det udendørs Kolind Svømmebad, der er kommunalt, men drives af et svømmebadsudvalg under Kolind Borgerforening, startede en måned senere end planlagt denne sommer grundet tekniske problemer.
Det fik imidlertid ikke konsekvenser for den lokale svømmeklub, Delfinen, som ellers i en årrække har tilbudt svømmeundervisning for mange børn og unge fra slutningen af maj og frem til svømmebadets lukning i august.
Delfinens totale fravær i 2015 skyldes ene og alene, at det ikke har været muligt at opdrive instruktører.
“Vores faste instruktører i mange år, Gitte (Lund Johnsen, red.) og Jeanette (Rye Andersen, red.), ønskede en pause, og det lykkedes os desværre ikke at finde kompetente afløsere,” fortæller bestyrelsesmedlem Gitte Møller.
Kommer igen i 2017
Instruktør Gitte Lund Johnsen har nærmest været synonym med Svømmeklubben Delfinen i en lang årrække som både formand og instruktør, men hun er nu flyttet fra området og underviser i stedet i andre foreninger.
Den tilbageværende bestyrelse har ikke tænkt sig at lade Delfinen synke tilbunds.
“Vi satser på at være tilbage næste år med nye instruktører, så vi kan køre vores sommersæson over tre måneder, som vi altid har været kendt for,” siger Gitte Møller.
“Vi er i kontakt med et par instruktører, som lige nu er gået i tænkeboks, og vi håber i bestyrelsen, at de siger ja.”
Komplet bestyrelse
Delfinen har også måttet kæmpe med at få bestyrelsen gjort fuldtallig. Den består bedst af fem medlemmer, men var i et stykke tid nede på blot tre.
“Vi har dog været heldige at få et nyt bestyrelsesmedlem,” siger Gitte Møller, der appellerer til, at der melder sig yderligere en person som gerne vil være med.
“Vi skal have afviklet vores generalforsamling, inden vi starter vores sommersæson i 2017, og her skal vi helst have en fuldtallig bestyrelse, så vi er flere om arbejdet i de tre måneder, hvor vores aktivit